Siden 1859 har Jels Mølle sammen med kirken stået som byens vartegn.

Tanken om at bygge en mølle i Jels kom frem i 1850, fordi møllepligten til Tovskov Vandmølle i Oksenvad sogn var blevet en byrde. Tovskov Vandmølle var ikke i stand til at betjene det store opland.

I 1853 ophævedes mølletvangen, og Johann Møller, møllens grundlægger, besluttede at bygge en mølle i Jels. Johann Møller der er født den 27/8-1813 på Johanneshvile, som søn af Niels Lauritsen. Niels Lauritsen tog senere efternavnet Møller efter sin onkel, Johann Madsen Møller, der byggede Johanneshvile i 1790 og som Niels Lauritsen overtog i 1813.

Johan Møller sendte den ene ansøgning efter den anden gennem de ministerielle kanaler for at få lov til at bygge en mølle i Jels, men han fik aldrig svar. Træt af denne sendrægtighed rejste Johan Møller selv til København og søgte audiens hos Kong Frederik den 7. Kongen så velvilligt på sagen, men skal have sagt: ”Min gode mand, dette mølleri vil koste ham mange penge. Hvor vil han få dem fra?” Og Johan Møller skal have svaret: ”Pengene, Eders Majestæt, har jeg hjemme. Jeg kan bygge med det samme”.

Johan Møller havde pengene, og da tilladelsen i 1858 forelå, gik han i gang med at bygge. Byggeriet stod færdigt omkring høst 1859, og indvielsen var en stor dag i Jels. Der blev danset på svikstillingen og Johan Møller fik overrakt en fane med kongeligt navnetræk. Møllen havde jo kongelig bevilling. Fanen tilhører i dag Mølleforeningen, og den kan besigtiges i den lokalhistoriske samling i den gamle rutebilsstation på Torvet i Jels.

Jels Mølle med sine solide mure og et vindfang på 21 meter stod nu færdig. Møllen var ved sin start en stor virksomhed med 6 svende. Foruden korn til foderbrug blev der malet mel og gryn på møllen, og der var desuden et malteri, hvor egnens bønder hentede malt til ølbrygning, som dengang foregik på hver eneste gård. Brændevinsbrændere var ligeledes aftagere af råstof fra møllen. Maling af korn til foderbrug har dog været den væsentligste aktivitet.

Mølleren havde en toldkop. Toldkoppen, som er udbanket i det fineste kobber, havde en central position i møllerhvervet, da den var møllerens mål for betaling for maling af kornet. Efter 1698 skulle toldkoppen have et bestemt rumfang, så mølleren kunne afmåle en pot (0,965 liter) af hver skæppe (17,37 liter) korn, hvilket giver en bruttoavance på 5.56%. I 1917 blev det forbudt at tolde, i stedet fik mølleren maleløn. Der gik mange historier om hvordan mølleren “toldede”, ikke mindst fordi toldningen jo var den direkte anledning til at mange møllere var økonomisk velbeslåede. Det blev i ordsprog antydet at møllere kunne finde på at være uærlige og f.eks. tolde mere end én gang.

I 1956 blev møllen købt af ”Foreningen til bevarelse af Jels Mølle” (i daglig tale Mølleforeningen), der fik foranlediget at møllen forblev i drift indtil 1971, herefter har foreningens bestyrelse sørget for at dette kulturminde stadig bevares i Jels. I dag fremstår Jels Mølle som en af landets bedst bevarede vindmøller, og selvom der ikke længere males korn, er der stadig aktivitet i møllen.

Ejere gennem tiden

  • 1859-1881: Johan Møller
  • 1881-1900: Niels Møller, søn af Johan Møller
  • 1900-1906: Paul Pultz, havde tidligere været mestersvend og forpagter på møllen
  • 1906-1910: Refshauge
  • 1910-1912: Karl Roj
  • 1912-1914: Caspersen
  • 1914-1918: Johannes Andersen
  • 1918-1921: Thomsen
  • 1921-1924: Anders Christensen
  • 1924-1956: Jørgen Jensen
  • 1956-nu: Foreningen til bevarelse af Jels Mølle

Udpluk af nyere udført renoveringsarbejde

  • 1976: Nye gulve fra Jels Savværk
  • 1978: Ny hat
  • 1980: Magasinbygning indrettes til kontor, indflytning af Turistbureau
  • 1980: Nye vinger
  • 1990: Ny svikstilling og nye vinger
  • 2003: Nyt tag på østfløjen
  • 2003: Møllekroppen sandblæst og ny overfladebehandling
  • 2005: Igen overfladebehandlet
  • 2008: Kort krøjbjælke skiftet
  • 2009: Nye spån på hatten

Siden 1990 er der foretaget omfattende renoveringer af møllens maskineri. Etableret belysning af kroppen med mere. Disse arbejder er udført af Mølleforeningens medlemmer.

Foreningen til bevarelse af Jels Mølle har 78 medlemmer (i 2018), som med deres kontingent på 100 kr. om året bidrager til den nødvendige økonomi til vedligeholdelsen. Se her hvordan du kan støtte Mølleforeningen ved at blive medlem eller bidragsyder.

Mere end 60 af medlemmerne er med i et af de 10 møllevingedrejelaug. Disse laug er forpligtigede til at mødes hver tiende uge, således at vingerne kører mindst én gang om ugen. Mindst ét medlem fra hvert laug deltager i den årlige aktivitetsdag, hvor Mølleforeningens medlemmer udfører ind- og udvendig vedligeholdelse og reparationsarbejde på den gamle bygning.